Hos Olesen & Jensen A/S er vi stolte af vores professionelle tilgang til arbejdet. Vi har en bred vifte af dygtige medarbejdere med kompetencer inden for forskellige områder. Vi er imødekommende overfor kolleger og her er altid plads til læring og udvikling.
Som rådgivere er vores primære mål at dele vores viden og give gode råd til vores kunder. Vi har styr på vores fag og vores tekniske kompetencer er afgørende for vores arbejde. Vi er åbne over for andres synspunkter og ideer.
Vi er uformelle, men altid respektfulde i vores kommunikation. Vi taler åbent og ærligt, og vi har forståelse for andres synspunkter og udgangspunkter. Et strejf af humor er en del af vores DNA. Vi kan være selvironiske og tage en spøg, men vi går aldrig på kompromis med vores professionalisme overfor kunder og opgaveløsningen.
Hos os vil du få en alsidig hverdag, hvor du vil blive udfordret og udvikler dig både fagligt og personligt. Du vil blive en del af et miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor din mening og input bliver lyttet til og værdsat.